Historie

Dansk Forsikringsservice har længe været en solid spiller på markedet for reparation af forsikringsskader. Vores medarbejdere har mere end 15 års erfaring i branchen. 

De første spadestik til det, der i dag hedder Dansk Forsikringsservice, blev taget tilbage i 2007. Her startede Kim Pedersen og Jonas Tedde firmaet JKE Electronic, der indgik som en regional partner i det landsdækkende samarbejde omkring Elektronikskader.dk. Dengang var det primære fokus på renovering af skadet elektronik.

Totalservice

I 2009 trådte JKE Electronic ud af samarbejdet omkring Elektronikskader.dk, idet konceptet for virksomheden udvidedes til totalservice for el-relaterede skader. Det betød, at forsikringsselskaber i Danmark nu fik mulighed for one-stop-shop i forhold til elskader. Dermed var det ikke længere nødvendigt at gå til flere forskellige elreparatører ved en skadesag.

Det nye totalkoncept, der kom til at gå under navnet Dansk Forsikringsservice, bragte nye, spændende samarbejder på banen. I dag samarbejder Dansk Forsikringsservice stadig med en række skadeserviceselskaber og taksatorer ved håndtering af visse typer skadesager. Alt sammen dog som en del af deres egen totalservice.

Landets førende specialister i væskeskader

Siden etableringen i 2007, har Dansk Forsikringsservice løbende arbejdet på at forfine reparations- og renoveringsprocesserne. Det har blandt andet ført til virksomhedens helt unikke specialist know-how, herunder er de i dag Danmarks førende specialist i håndtering af væskeskadet elektronik.

Som et led i Dansk Forsikringsservices udvikling etableredes Techsave A/S i foråret 2014. Det er Jonas Tedde, der står for den daglige drift af Dansk Forsikringsservice. Bag Dansk Forsikringsservice/ Techsave står nu hhv. Garder Holding samt Tedde Invest. Med denne nye bagvedliggende selskabsform står Dansk Forsikringsservice i dag endnu stærkere på markedet end nogensinde.